Bealátkeahtesvuohta
Don it sáhte leat mielduopmárin jus leat bealálaš. Leat bealálaš mearkkaša ahte muhtton sáhttá jearrat dus bealálašvuođa ovtta áššis. Jus leat bealálaš, de fertet dan dieđihit nu fargga go vejolaš. Jus eahpidat ahte leat bealálaš, de váldde oktavuođa duopmostuoluin. Jus leat mielduopmár diggegottis, de sáhtát dieđihit bealálašvuođa Aktevraportála bokte. Jus don fuobmát ahte leat bealálaš go diggi lea álgán, de fertet dalán muitalit dan duopmárii.
Áššiin gos dus lea čanastumit bearrašii, ustibiidda ja oasehasaide dahje vihtaniidda, de sáhttá dat mielddisbuktit ahte don árvvoštallot bealálažžan. Seammá gusto jus dus leat njuolga beroštumit áššis (oasuspoasttat, stivralahttu jna.). Lea maid dehálaš ahte it čále maidege ášši birra sosiála mediain, dahje gos obbalaččat muitalat iežat oainnuid norgalaš riektevuogádaga birra. Dát guoská sihke ovdal ja maŋŋel diggeášši. Dat sáhttá mielddisbuktit ahte olles ášši ferte álggahuvvot ođđasit.
Jos gávnnahit du bealálažžan, de ii dárbbaš dat mearkkašit ahte guoskevaš oassálastit eai luohte du árvvoštallamiidda. Muhto du rolla mielduopmárin ii galgga sáhttit eahpidit. Dás lea sáhka luohttámušas ja ahte duopmostuolut meannudit áššiid bealátkeahttá. Lea duođalaš jus luohttámuš hedjona.
Boahtin
Gohččumis čuožžu gos ja goas galggat boahtit. Eanaš duopmostuolut gohččot mielduopmáriid boahtit 15-30 minuhta ovdal go diggeášši álgá. Dábálaččat doallá duopmár oanehis ságastallama duopmáriiguin ovdal go ášši álgá. Jus dus lea dárbu sierra heivehuvvomiidda dahje ovdamearkka dihte fertet guođđit diggečoahkkima ovdal go dat nohká, de fertet dieđihit duopmárii nu árrat go vejolaš, áinnas ovdal go diggečoahkkin álgá.
Don it oaččo geavahit mobiilatelefovnna dikkis. Don beasat geahčadit áššebáhpáriid sierra šearpma bokte iežat čohkkánsajis dikkis.
Mo diggeášši ovdána
Dát lea diggeášši dábálaš áššejohtu:
1. Diggi álgá. Duopmáriid bealátvuohta dárkkistuvvo ja áššáskuhttinmearrádus lohkko.
2. Áktor doallá álggahansáhkavuoru ja bealušteaddji cealká mearkkašumiid áššái.
3. Áššáskuhtton čilge jus háliida dan dahkat.
4. Gillájeaddji ja vihtan čilgejit. Jus gillájeaddjis lea doarjjaadvokáhtta, de sáhttá gillájeaddji čilget ovdal su gii lea áššáskuhtton.
5. Čađahit duođaštusaid (govat, dokumeanta, dávvirat).
6. Áššedovdi čilge.
7. Áktor, bealušteaddji og doarjjaadvokáhta doallá loahppa sáhkavuoru.
8. Áššáskuhtton beassá buktit loahppamearkkašumi jus dan háliida.
Loga eanet mo ráŋggáštusášši ovdána.
Bealátkeahttá
Go leat válljejuvvon mielduopmáriin, de lea dasa čatnos gáibádusat mo barggat áššis. Dát lea mearkkašahttit maid don logat ja barggat dikkis. Das lea maiddái mearkkašupmi mo gárvodat. Leat bealátkeahttá sihke siskkobeale ja olggobealde diggelanja lea dehálaš bisuhit luohttámuša rievtti mearrádussii.
Čájet ahte čuvvot mielde ja beroštat das mii dáhpáhuvvá. Jus orut čájeheame ahte it beroš, gávastat, jorggut čalmmiid, dahje geahčat mobiilatelefovnna, de lea álki dulkot dan negatiivvalaččat. Oasehasaide soaitá ášši leat sin deháleamos ášši, ja dan fertet don mielduopmárin diehtit.
Du láhtten lea dehálaš dikkis sivas. Oasehasat eai galgga jáhkit du bealálažžan dahje ahte don leat juo mearridan áššis. Vuohki mo don gažadat mearkkaša juoga dán oktavuođas. Jus jearat ovdamearkka dihti "Gos čuččot go časke su", čájehat ahte don leat juo mearridan ášši. Eanet bealátkeahtes vuohki jearrat gažaldagaid livččii "Gos dát dáhpáhuvvá?"
Jus don hálat spábbačiekčama birra dahje dálkki birra ovttain oasehasain bottus, de nubbi sáhttá tulkot dan ahte don doarjjut sin, vaikko vel áigut dušše leat guoibmái.
Dikkis leat dávjá geahčadeamit. Diggi manná ovdamearkka dihti geahčadit opmodaga riidoáššis dahje báikki gos lea dáhpáhuvvan ráŋggáštahtti dahku. Geahčademiin boađát lagabui dikki oasehasain, ja sáhttet šaddat dáhpáhusat maid nuppi bealli sáhtát tulkot boastut. Jus eahpidat, de jeara fágaduopmáriin ráđi.
Duođaštusaid árvvoštallan
Deaŧalaš riekteprinsihppa lea ahte buohkat leat sivaheapmin dassái go sivalašvuohta lea duođaštuvvon. Jus diggi eahpida sivalašgažaldaga, de galgá áššáskuhtton beassat.
Ráŋggáštusáššis lea politiija mii viežžá duođaštusaid ja dutká ášši. Dasto galgá áktor ovddidit doarvái buori duođaštusaid sivalašvuhtii. Bealušteaddji galgá áimmahuššat áššáskuhttoma vuoigatvuođaid áššis.
Makkár duođaštusat leat ráŋggáštusáššiin, ja mo galggat don mielduopmáriin árvvoštallat daid?
Vuosttažettiin sáhttet duođaštusat leat njálmmálaš čilgehusat áššáskuhttomis, gillájeaddjis, vihtaniin ja áššedovdiin. Dasa lassin leat mis teknihkalaš duođaštusat. Dat sáhttá leat ávdnasat báikkis gos vearredáhkku lea dáhkon, DNA, dihtorohcan, bileahtta jna. Goalmmát vuohki lea dokumeantaduođaštus. Dat leat čálalaš čállosat man nu hámis.
Duopmáriid deaŧaleamos bargu lea árvvoštallat vuostálagaid daid iešguđetlágan duođaštusaid. Lága mielde ii leat áššáskuhttomis geatnegasvuohta muitalit duohtavuođa. Lea olmmošriekti ahte ii oktage galgga bággehallat vihtanuššat iežas vuostá. Muhto, gillájeaddji ja eará vihtanat leat geatnegahtton čilget duođa. Dat lea ráŋggáštahtti boastut čilget. Duopmárin galggat dattetge váruhit ahte njálmmálaš čilgehusat sáhttet leat eahpesihkkarat. Vihtanat sáhttet gielistit, muhto sii sáhttet maid muitalit boastut danne go sii eai muitte. Vajáldahttit ja muitit eará láhkai lea dábálaš. Mánát leat erenoamáš rašit dán ektui. Gažadit mánáid mat leat vuollil 16 jagi galgá dábálaš dahkot Mánáidvisttis. Diggi beassá oaidni filmma gažadeamis ja lohkat dan maid mánná lea čilgen.
Man sihkkar galggat leat ovdal go dubmet?
Ráŋggáštusrievttis daddjo ahte buot govttolaš eahpádusat galget boahtit áššáskuhttomii buorrin. Muhto maid dat duohtavuođas mearkkaša? Man sihkar galggat leat ovdalgo dubmet?
Riekti galgá duođaštit ahte áššáskuhtton galgá leat sivalaš ovdal go sáhttá cealkit duomu. Lea ollislaš duođaštusaid árvvoštallan mii mearrida sáhttá go riekti cealkit duomu. Go árvvoštallá ollislaččat, de sáhttá deattuhit ovttaskas duođaštusaid, seammás go eará duođaštusaide sáhttá biddjot unnán deaddu.
Seksuálaveahkáváldin áššiin sáhttet čilgehusat áššáskuhttomis ja gillájeaddjis leat deháleamos duođaštusat, ja dat sáhttet leat goappatlágan čilgehusat. Dalle fertejit duopmárat árvvoštallat áššáskuhttoma ja gillájeaddji luohtehahttivuođa. Muhto čavga duođaštusgáibádus mielddisbuktá ahte ii leat doarvái duomu cealkit jus diggi jáhkká eanemusat gillájeaddji čilgehussii. Duopmárat fertejit árvvoštallat buot duođaštusaid áššis ja árvvoštallat leat go áššáskuhtton sivalaš dahje lea go govttolaš eahpádus.
Buhtadusgáibádus
Buhtadusgáibádusaide mat ovddiduvvojit ráŋggáštusášši oktavuođas, gustojit eará duođaštusgáibádusat. Buhtadusgáibádus lea siviila gáibádus. Dakkár gáibádusain galgá riekti dábálaččat bidjat vuođđun dan mii lea eanemus jáhkehahtti. Muhto buhtadusas ráŋggáštahtti dagu oktavuođas, gáibiduvvo nannoseabbo jáhkehahttivuohta go muđui. Duođaštusgáibádus dákkár áššiin ii leat dasto nu čavga go sivalašvuođagažaldagas, muhto čavgadat go dábálaš buhtadusgáibádusain.
Earuhit olbmo ja ášši
Dávjá sáhttá leat váttis earuhit olbmo ja ášši, muhto dan ferte dahkat. Duopmárin don galggat dubmet dan vuođul maid olbmot leat dahkan - iige geat sii leat.
Makkár čoavjedovdu dus lea ii gula duođaštusárvvoštallamii.”Navdit” ii leat ge doarvái dubmet. Fertejit leat čielga duođaštusat áššáskuhttoma vuostá, muđui galgá son áššehuhttot.
Duopmárin ii galgga goassege ieš viežžat duođaštusa, ovdamearkka dihti jearahallat olbmuid dahje vuolgit "priváhta geahčadeapmái". Ii ge leat lohpi geavahit iežat árvvoštallamis dan maid lohket aviissas ášši birra.
Loahppa árvvoštallan duođaštusain lea ovttas eará duopmáriiguin duopmárkonferánssas.
Válljen
Go vuosttaš geardde barggat mielduopmárin, de fertet dáhkidit. Du ovddasvástádus mieldeduopmárin boahtá čielgasit ovdan dáhkádusas.
Go don dáhkidat, de fertejit buohkat čuožžilit. Duopmár jearrá dus:
"Dáhkidat go ahte don dán áššis ja buot boahttevaš áššiin, ahte don čuovvut mielde buot mii daddjo diggeáššis, ja ahte don áiggut dubmet nu mo don oaivvildat lea duohta ja riekte lága ja duođaštusa vuođul áššis?
Don vástidat: Dán mun dáhkidan."
Dán vuođul fertet geahččalit nu bures go sáhtát válljet. Jus dus lea oaivvildat eará go dat eará duopmárat, de fertet čilget dan ja geahččalit ákkastit iežat oainnu. Ii leat mihttomearrin ahte buohkat galget leat ovtta oaivilis. Lea dehálaš ahte buohkat mielas servet digaštallamii ja iskat iežaset oaiviliid earáid oaiviliid ektui.
Fuomáš ahte don leat dáhkidan ahte áiggut dubmet lága mielde. Dat mearkkaša ahte vaikke vel it leat ovtta oaivilis láhkanjuolggadusain, dahje Alimusrievtti tulkomin njuolggadusain, de leat geatnegahtton čuovvut njuolggadusa. Go duopmokonferánsa lea loahpahuvvon, de čállá fágaduopmár evttohusa dupmui. Jus duopmáriin leat iešguđetlágan oaivilat bohtosii, de boahtá dat ovdan duomus.
Don galggat buoremus lági mielde árvvoštallat duođaštusaid, ovdanbuktit iežat oainnu ja duostat ovddidit oaiviliid lága rámmaid siskkobealde.
Jávohisvuođageatnegasvuohta
Mielduopmárin lea dus jávohisvuođageatnegasvuohta. Don it sáhte ságastallat ášši birra ustibiiguin, bearrašiin dehe earáiguin. Don sáhtát dušše digaštallat ášši fágaduopmáriin. Duopmostuolloláhka regulere mielduopmáriid jávohisvuođageatnegasvuođa. Das boahtá ovdan ahte duopmárat ja earát geat doaimmahit bálvalusa dahje barget duopmostuoluin galget bearráigeahččat ahte earát eai oaččo vissis dieđuid maid ožžot bálvalusa oktavuođas.
Jávohisvuođageatnegasvuohta guoská dieđuide persovnnalaš dilálašvuođain. Dákkár dieđuide gullet dábálaččat bearašgaskavuođat, fysalaš dahje psyhkalaš dearvvašvuohta dahje mo olmmoš dovdá áššiid. Gávppálaš dilálašvuođaide main livčče gilvaleaddjái mearkkašupmi, guoská maiddái jávohisvuođageatnegasvuhtii.
Gangen i ei rettssak
Slik er vanleg saksgang i ei rettssak:
- Retten blir sett. Habiliteten til dommarane blir kontrollert og tiltalevedtaket blir lese opp.
- Aktor held innleiingsforedrag og forsvararen kjem med innleiande merknader til saka.
- Den tiltalte forklarer seg dersom vedkomande ønskjer å gjere det.
- Den fornærma og vitne forklarer seg. Dersom den fornærma har bistandsadvokat, kan den fornærma forklare seg før den tiltalte.
- Realbevis blir gjennomgått (bilete, dokument, gjenstandar).
- Sakkunnige forklarer seg.
- Aktor, forsvarar og bistandsadvokat held sluttinnlegg.
- Den tiltalte får komme med ein sluttkommentar dersom vedkomande ønskjer det.
Nøytralitet
Når du er vald som meddommar, har du eit verv som stiller nokre krav til korleis du opptrer i saka. Det vil bli lagt merke til kva du seier og gjer i ein rettssal. Det vil også ha betyding korleis du kler deg. Det å opptre nøytralt i og utanfor rettssalen er viktig for å oppretthalde tilliten til retten si avgjerd.
Vis at du følgjer med og at du er interessert i det som går føre seg. Dersom du verkar uinteressert, gjespar, himlar med augo eller ser på ein mobiltelefon, vil det fort bli tolka negativt av nokon. Partane i saka kan vere i sitt livs viktigaste møte, og dette må du som meddommar ta omsyn til.
Under saka er det viktig at du opptrer slik at partane ikkje trur du er partisk eller at du alt har bestemt deg. Måten du stiller spørsmål på vil bety noko i denne samanhengen. Dersom du til dømes stiller spørsmålet "Kvar stod de når du slo han", viser du at du alt har tatt stilling til saka. Ein meir nøytral måte å stille spørsmål på vil til dømes vere "Kvar hende dette?".
Dersom du snakkar om fotball eller om været med ein av partane i ein pause, vil det av den andre parten kunne bli oppfatta som at du står meir på deira side, sjølv om du berre meinte å vere hyggeleg.
Ei rettssak består ofte også av synfaringar. Retten drar da ut for å sjå på til dømes ein eigedom i ei tvistesak eller ein åstad i ei straffesak. Ved synfaring kjem ein tettare på dei involverte i rettssaka, og det kan oppstå situasjonar som kan bli misforstått av ein part. Er du i tvil, så spør fagdommar om råd.
Bevisvurdering
Eit viktig rettsprinsipp er at alle skal sjåast på som uskuldige til det motsette er bevist. Er retten i tvil om skuldspørsmålet, skal den tiltalte frifinnast.
I ei straffesak er det politiet som innhentar bevis og etterforskar saka. Deretter er det aktoren si oppgåve å leggje fram tilstrekkelege bevis for skuld. Forsvararen skal ivareta den tiltalte sine rettar i saka.
Kva slags bevis er det i straffesaker, og korleis skal du stille deg til bevisa som meddommar?
For det første kan bevis vere munnlege forklaringar frå den tiltalte, fornærma, vitne og sakkunnige. For det andre har vi tekniske bevis. Dette kan vere til dømes gjenstandar, DNA, åstad, datasporing, bilete osv. Den tredje typen er dokumentbevis. Det er skriftleg materiale i ei eller anna form.
Ei viktig oppgåve for dommarane er å vurdere dei ulike bevisa opp mot kvarandre. I følgje lova har ikkje den tiltalte plikt til å seie sanninga. Det er ein menneskerett at ingen skal tvingast til å vitne mot seg sjølv. Derimot har den fornærma og andre vitne plikt til å snakke sant. Falsk forklaring frå vitne er straffbart. Som dommar må du likevel ta omsyn til at munnlege forklaringar kan vere usikre bevis. Vitne kan lyge, men dei kan og snakke usant fordi dei rett og slett hugsar feil. Gløymsel og endring av minne er normal hjerneaktivitet. Barn er særleg sårbare vitne. Avhøyr av barn under 16 år skal til vanleg gjerast på Barnehusa. Retten får då sjå filmopptak av avhøyret og lese avskrift av det barnet har sagt.
Kor sikker må du vere for å dømme?
I strafferetten heiter det at all rimeleg tvil skal komme den tiltalte til gode. Men kva betyr eigentleg det? Kor sikker må ein vere for å dømme? Retten skal vere overtydd om at den tiltalte er skuldig for å kunne seie dom. Det er den samla bevisvurderinga som er avgjerande for retten om eventuelt kan seie dom. Ved den samla vurderinga kan det bli tillagt stor vekt på enkelte bevis, medan det kan bli lagt lita eller inga vekt på andre bevis.
I til dømes saker om seksuallovbrot, kan forklaringane til den tiltalte og den fornærma vere dei viktigaste bevisa, og dei kan vere i strid med kvarandre. Dommarane må då vurdere truverdet til den tiltalte og den fornærma. Men det strenge beviskravet medfører at det ikkje er nok til å seie dom at retten trur mest på forklaringa til den fornærma. Dommarane må vurdere alle bevisa i saka og sjå om dei då er overtydde om at den tiltalte er skuldig eller om det er rimeleg tvil.
Erstatningskrav
For erstatningskrav som blir fremma i tilknyting til ei straffesak, gjeld andre beviskrav. Erstatningskrav er eit sivilt krav. Ved slike krav skal retten normalt leggje til grunn det som er mest sannsynleg. Men for erstatning i samband med domfelling for ei straffbar handling, blir det kravd ei sterkare overvekt av sannsyn enn elles. Beviskravet for erstatning i slike saker er altså ikkje like strengt som for skuldspørsmålet, men strengare enn for vanlege erstatningskrav.
Skilje mellom person og sak
Ofte kan det vere vanskeleg å skilje mellom person og sak, men det er nødvendig. Som meddommar skal du dømme ut frå kva folk har gjort – ikkje kven dei er.
Rein magekjensle høyrer ikkje heime i bevisvurdering. "Å tru" er heller ikkje tilstrekkeleg for å domfelle. Det må finnast klare bevis mot den tiltalte, elles skal vedkomande frifinnast.
Som meddommar må du aldri prøve å hente inn bevis på eiga hand, til dømes ved spørje ut folk eller dra på ei ”privat synfaring”. Heller ikkje det du les i avisa om saka har du lov til å bruke i vurderinga di.
Endeleg bevisvurdering skjer saman med dei andre dommarane under domskonferansen.
Å ta eit val
Når du gjer teneste som meddommar i retten for første gong, må du gi ei forsikring. Ansvaret ditt som meddommar kjem tydeleg fram i forsikringa.
Når du gir forsikring må alle reise seg. Dommaren spør deg:
«Forsikrar du at du så i denne saka og i alle framtidige saker, vil følgje godt med på alt som blir forhandla i retten, og at du vil dømme slik du meiner er sannast og rettast etter lova og bevisa i saka?
Du svarer: Det forsikrar eg.»
Ut frå dette må du prøve så godt du kan å ta eit val. Om du meiner noko anna enn dei andre dommarane, må du gi uttrykk for dette og prøve å grunngi synet ditt. Det er ikkje eit mål at de skal bli samde. Det er viktig at de alle er villige til å gå inn i diskusjonen og teste eigne standpunkt sett ut frå kva dei andre tenkjer.
Du skal dømme i samsvar med lova
Merk deg at du har gitt forsikring om at du vil dømme i samsvar med lova. Det betyr at sjølv om du er usamd i ein lovregel, eller i Høgsterett si klare tolking av regelen, er du bunden til å følgje regelen. Når domskonferansen er avslutta, skriv fagdommaren eit utkast til dom. Dersom dommarane har ulike meiningar om resultatet, kjem dette fram i dommen.
Du må etter beste evne vurdere bevis, gi uttrykk for ditt syn og ha mot til å stå opp for dine eigne meiningar innanfor rammene i lova.
Teieplikt
Som meddommar har du teieplikt. Du kan ikkje diskutere saka med vener, familie eller andre. Du kan berre diskutere saka med fagdommaren. Teieplikta for meddommarar er regulert i domstolslova. Her står det at dommarar og andre som utfører teneste eller arbeid i domstolane skal sørgje for at andre ikkje får kjennskap til visse opplysingar som dei får vite om i samband med tenesta.
Teieplikta gjeld opplysingar om personlege forhold. Typiske slike opplysingar er familieforhold, fysisk eller psykisk helse eller korleis ein person har det kjenslemessig. Forretningsmessige forhold som vil vere av konkurransemessig betyding er også omfatta av teieplikta.