Spørsmål om habilitet for tingrettsdommar i sak om endring av samværsomfang etter offentleg omsorgsovertaking for eit tvillingpar
Høgsteretts dom, 22.03.2013, HR-2013-00649-A, (sak nr. 2012/1989), sivil sak, anke over dom
X kommune (advokat Øyvind Renslo) mot A, B (advokat John Christian Elden)
Dommarane Utgård, Tønder, Bull, Matheson, Skoghøy
Saka gjaldt spørsmålet om habilitet for tingrettsdommar i sak om endring av samværsomfang etter offentleg omsorgsovertaking for eit tvillingpar. Den same dommaren hadde to år tidlegare vore dommar i sak der det offentlege hadde fått medhald i omsorgsovertaking for desse to borna, og der det var fastset samværsrett for foreldra.
Ved starten på den nye saka var det ikkje gjort innvendingar til rettens habilitet, men advokaten for dei private partane hadde fått ført inn i rettsboka at det var same dommar som i den første saka. At partane og prosessfullmektigen hadde vore merksame på tilhøvet, kunne ikkje ha innverknad på habilitetsvurderinga etter domstollova § 108, men førte berre til at spørsmålet om habilitet måtte vurderast uavhengig av kva partane meinte.
Høgsterett viste til at utgangspunktet for habilitetsvurdering er at det normalt ikkje fører til inhabilitet at ein dommar tidlegare har avgjort ei sak mellom dei same partane, heller ikkje når sakene reiser seg frå det same rettshøvet eller sakskomplekset.
Det kan vere unntak der dommaren i tidlegare sak har teke stilling til faktiske omstende som er sentrale i den etterfølgjande saka. Her må spørsmålet om habilitet vurderast på same måten i barnevernsaker som i andre saker. I saka no var det utviklinga og opplysningar om borna etter omsorgsovertaking som var det avgjerande ved den nye saka i tingretten.
Dommen i 2010 inneheld ikkje utsegner som gjorde tingrettsdommaren inhabil i den nye saka. At tingrettsdommen i 2010 kom til ein klar konklusjon i spørsmålet om omsorgsovertaking, kunne ikkje i seg sjølv føre til inhabilitet.
Lagmannsretten hadde gjort vedtak om fremje av anken over tingrettsdommen, og kome til at tingrettsdommen måtte opphevast då tingrettsdommaren hadde vore inhabil. Høgsterett oppheva lagmannsrettsdommen, og avgjorde at lagmannsrettens fremjingsvedtak stod ved lag.