Diedo julevsámegiellaj
Dánna dån gut la julevsámegielak gávna ájnas diedojt ietjat giellaj; sihke ednamjuohkoriektá birra ja gåktu galggá mijá dievnastusájt adnet.
Luodjomláhkáj ep la jårggålam divna diedojt julevsámegiellaj. Danen de sválldasa ma vuollelin gávna lájtti duv dárogieldiedojda. Doajvvop huoman dá jårggåluvvam diedo dunji li ávkken. Duodden de bádtjip mijájn guládallat jus dujna li makkirak gatjálvisá.
Goassa li ednamjuohkoriektá ássje
Mannamin ja boahtte ássje
Dánna besa åhtsåt mannamin ja boahtte diggeássjijt ja riektatjåhkanimijt. Maŋemus guovte vahko li ássje almmusa. Stráffaássjijn ij la ássjálattja namma bigos ja sahteássjijn ælla namá bihkusin duola dagu mánáj- ja berajássjijn.
Goassa li ednamjuohkoriektá ássje (diedo dárogiellaj)
Ednamjuohkoriektá birra
Mijá birra ja mijá dievnastusáj birra
Ednamjuohkoriektá l duobmoståvllå mij giehtadallá ássijt stuoves åbmudagáj hárráj. Gájkajn gejn la åbmudahka jali adnemriektá ma li tjanádum åbmudagájda máhtti ednamajuohkoriektáj ássjev tsieggit.
Ednamjuohkoriektán dåhkki mierredit åbmudagáj rájájt jali duodastit iehpetjielgas adnemriektájt. Juska l dal semasvuohta dåhkki ássjev tsieggit ednamjuohkoriektáj. Muhttijn e ássjeoassálasste guorrasa mij la riekta, madi ietjá bále ássjeoassálasste miededi ássje l iehpetjielgas ja dárbahi tjielgadimev.
Ednamjuohkoriektá luluj aj rievddat åbmudagáv ja rievtesvuodajt ma li gássjelis ávkástallat. Jus luluj rievddat åbmudagáv de gájbbeduvvá ruhtagålo ja vuosstebiele li unnep gå mij luluj sjaddat ávkken åbmudagájda ja adnemriektájda. Buojkulvissan la hábbmit ådå åbmudagáv jali ásadit rahtesiebrev mij luluj buoredit háldadimev priváhta rahtes mij aktisattjat aneduvvá.
Ednamjuohkoriektá giehtadallá merustallamijt («skjønn») edna lágaj milta, duola dagu servitutlága milta (láhka mij guosská rievtesvuodajda ma li juokkirik åbmudagájda tjanádum), Ráddnágárddeláhka (grannegjerdelova), guohtomláhka (beitelova) rahteláhka (veglova) ja ællosujttoláhka. Gå ednamjuohkoriektá giehtadallá merustallamijt («skjønn») lágaj milta, de la sáhka buohttimássje birra gånnå riektá mierret buohttimav jus luluj ásadit, rievddat jali gádodit rievtesvuodajt. Lágaj milta le mierreduvvam makkir aktijvuodan dåhkki merustallamav gájbbedit. Buojkulvissan la vejulasj buohttimav gájbbedit jus soames åbmudahka hæhttu oasstet allasis riektáoasev priváhtalasj rahtáj.
Ednamjuohkoriektá ássjegiehtadallama li hiebadam dan láhkáj váj advokáhtas ij la dárbbo. Iesj dal huoman mierreda jus dárbaha ja sidá juridihkalasj viehkev.
Lågå ienep ednamjuohkoriektá birra ja iesjgeŋgalasj ássjetjerdaj birra. (Diedo dárogiellaj)
Åvddål gå ássjev tsieggi
Gåktu ednamjuohkoriektáj gárvedit?
Oassálasstij ietjasa duogen le ássjev tjuovggit nav buorre gå máhttelis. Gå ássjev tjuovggi de galga tjielggit ietjat vuojnojt ássje birra ja manen navti usjudalá. Ednamjuohkoriektá ij dábálattjat iesj guoradalá ássjijt, ja dajnas de hæhttu iesj ássjetjállagijt jali ietjá duodastusájt rádjat ma duv mielas luluj ássjev tjuovggit.
Lågå ienep gåktu ássjáj gárvedit ja sválldasijt ietjá guoskavasj ja ávkálasj tjállagij birra. (Diedo dárogiellaj).
Ássjev tsieggit
Gåktu galggá ássjev ednamjuohkoriektáj tsieggit?
Jus ájgo ednamjuohkoriektá åvddåj ássjev tsieggit de viertti dievddet ássjeskåvev. Skåven galga diededit mij la ássje ja gudi li duv dádjadusá milta ássjeoassálasste. Dåhkki aj ednamjuohkoriektájn guládallat jus dárbaha viehkev ja bagádusáv gåktu ássjev tsieggit.
Gå ednamjuohkoriektá l ássjegájbbádusáv oadtjum ja gå la máksám, de esski rájaduvvá diehto da nuppe oassálasstijda.
Lågå ienep ássjeskåve birra ja gåktu ássjev tsieggit. (Diedo dárogiellaj)
Gåktu ednamjuohkoriektáássje tjadáduvvá
Gåktu åvddån ednamjuohkoriektáássje ja mij dahpaduvvá ássje bále?
Gå soames la ássjev tsieggim, de ednamjuohkoriektá guoradallá vuostak jus gájka formálalasj gájbbádusá li dievdeduvvam. Jus ælla, de biejaduvvá ájggemierre goasátjij besa vigijt rievddat.
Jus gájka formálalasj gájbbádusá li dievdeduvvam, de oadtju sån gut la ássjev tsieggim duodastusáv, ja duodden gájbbeduvvá álggomákso. Gå dat la mávseduvvam, de da nuppe oassálasste diededuvvi, ja ednamjuohkoriektá de gåhttju gájkajt rádjat guoskavasj diedojt ja tjállagijt.
Gåktu de ássje dassten giehtadaláduvvá la iesjgeŋga ássje duogen. Jus ássje ij la vuojga masjval, buojkulvissan jus ássje guosská åbmudahka rájájda jali rievtesvuodajda, de márjju oassálasste diggeássjáj gåhtjoduvvat dalága. Diggeássje maŋŋáj de ássje duobmo baktu mierreduvvá. Jus li gis masjvalabbo ássje, de vuostak riektátjåhkanibmáj gåhtjoduvvá tjielgadittjat man birra ássje duodas le ja gudi li oassálasste. Dán tjåhkanimen de mierreduvvá gåktu ássje galggá åvddånit.
Riektátjåhkanibme álu tjadáduvvá hiebalgis tjåhkanibmelanján ássje saje lahkusin, juogu de rádevieson jali ietjá almulasj huodnahin jali de mijá huodnahin jus ij la ilá guhkken ierit. Riektátjåhkanibme jådeduvvá ednamjuohkoduobmáris, ja vuostasj tjåhkanime aktijvuodan álu tjadáduvvá aj gæhttjammåhkke.
Ednamjuohkoriektá mierret ássje duodastusáj milta ja aj diedoj milta ma li riektátjåhkanimen åvddånbuvteduvvam. Muhttijn ednamjuohkoriektá oajvvat mærrádussaj, gånnå aj oassálasste ájggemiere milta bessi åvddånbuktet ietjasa vuojnojt oajvvadusáj gáktuj.
Jus ássje galggá rievtesvuodajt mierredit, de dábálattjat fáladuvvá riektásåbadallama. Riektásåbadallama le sierra máhttelisvuohta sahte ássjegiehtadallama sadjáj. Ednamjuohkoduobmár jali teknihkalasj guoradalle li såbadallen ja viehket oassálasstijt tjoavddusijt gávnnat ja sjiehtadit. Jus oassálasste e guorrasa, de ássje manná sahte giehtadallamijda ietjá duobmárijn.
Lågå ienep gåktu ednamjuohkoriektáássje tjadáduvva. (Diedo dárogiellaj)
Oassálassteportálla
Digitálalasj ræjddo gånnå diedojt gávna ássje birra.
Gå galga sæbrrat ednajuohkoriektáj de bierri Oassálassteportállaj tjáledit. Dánna de gávna divna diedojt majt dárbaha ássje birra, tjoahken li divna ássjetjállaga, ja duodden besa portála baktu duobmoståvllåj tjállagijt rádjat. Oassálasste gudi li Oassálassteportállaj tjáleduvvam dakkavide besi låhkåt tjállagijt ma da nuppe Oassálasste lij sáddim, duodden aj gåhtjomijt riektátjåhkanimijda ja mærrádusájt duobmoståvlås.
Lågå ienep Oassálassteportálla birra ja tjáleda ietjat portállaj. (Diedo dárogiellaj)
- - - - - - - - - - - - - - -
Den lulesamiske teksten på norsk
Informasjon på lulesamisk
Her finner du som er lulesamisk bruker av nettstedet vårt grunnleggende informasjon på ditt språk; både om jordskifteretten og hvordan du kan bruke tjenestene våre.
Vi har dessverre ikke oversatt all informasjon til lulesamisk. Lenkene du finner nedenfor, går derfor videre til informasjon på norsk. Vi håper allikevel det vi har oversatt er nyttig informasjon for deg. Så oppfordrer vi deg til å ta kontakt med oss hvis du har spørsmål.
Når går jordskiftesakene
Oversikt over pågående og planlagte saker.
Her kan du søke etter pågående og planlagte rettssaker og rettsmøter. Disse sakene er tilgjengelig to uker tilbake i tid. I straffesaker vises ikke navnet på tiltalte og i sivile saker er navn unntatt blant annet i barne- og familiesaker.
Gå til Når går jordskiftesaken (Informasjon på norsk)
Om jordskifteretten
Vår rolle og hva vi tilbyr brukerne
Jordskifteretten er en domstol som behandler saker knyttet til bruk av fast eiendom. Alle som eier eiendom eller har bruksrett knyttet til eiendom kan kreve sak for jordskifteretten.
I jordskifteretten kan du få fastsatt eiendomsgrenser eller få klarlagt uklare bruksrettsforhold. Det er ikke krav om at det er uenighet mellom partene for å få saken behandlet i jordskifteretten. I noen saker er partene uenige om hva som er rett, mens i andre saker er partene enige om at noe er uklart og ønsker dette avklart.
Jordskifteretten kan også endre eiendom og rettigheter som er vanskelig å utnytte. Et vilkår for å få behandlet slike saker er at kostnadene og ulempene ikke blir større enn nytten for noen eiendom eller bruksrett. Eksempel på slike saker kan være ny utforming av eiendom eller oppretting av et veglag for bedre organisering av privat veg som brukes av flere.
Jordskifteretten behandler krav om skjønn etter en rekke lover, blant annet servituttlover (lover som omhandler rettigheter som ligger på en eiendom), grannegjerdelova, beitelova, veglova, reindriftslova. Med skjønn menes utmåling av erstatning for opprettelse, endring eller fjerning av rettigheter. Det er angitt i den enkelte lov hva det kan kreves skjønn for. Dette kan for eksempel være for å få fastsatt erstatning en eiendom må betale for å kjøpe seg inn i en privat veg.
Saksbehandlingen i jordskifteretten er tilrettelagt slik at det ikke skal være behov for advokat. Du må likevel selv vurdere om det kan være nyttig for deg med juridisk bistand.
Les mer om jordskifterettene og de ulike sakstypene. (Informasjon på norsk)
Før du krever sak
Hvordan forberede seg til jordskiftesaken?
Det er partenes ansvar å bidra til at saken blir godt nok belyst. Dette kan du gjøre ved å skrive klart hva du mener om saken og hvorfor. Jordskifteretten innhenter normalt ikke dokumentasjon eller bevis, så du må selv sende inn dokumenter eller annet som du mener kan bidra til å opplyse saken.
Les mer om forberedelser til sak og finn lenker til aktuell og nyttig dokumentasjon. (Informasjon på norsk)
Kreve sak
Hvordan starte en sak for jordskifteretten?
For å starte en jordskiftesak fyller du ut og sender inn et kravskjema. I skjemaet beskriver du hva saken gjelder og hvem som du mener er parter i saken. Ta gjerne kontakt med jordskifteretten for generell veiledning med å sette opp kravet.
Når jordskifteretten har mottatt kravet og gebyret er betalt, blir det sendt til de andre partene.
Les mer om kravskjema og å kreve sak. (Informasjon på norsk)
Gjennomføring av en jordskiftesak
Hva skjer før og underveis i en jordskiftesak?
Når saken er krevd, undersøker jordskifteretten først at det formelle ved kravet er i orden. Dersom noe mangler, vil det bli satt en frist for retting.
Dersom alt er i orden, får den som har krevd saken bekreftelse på mottak, og det kreves inn et inngangsgebyr. Når dette er betalt, blir saken forkynt for de andre partene, og jordskifteretten ber om at alle sender inn relevant dokumentasjon.
Den videre behandlingen avhenger av type sak. I en oversiktlig sak der det er tvist om eiendomsgrenser eller rettigheter, kan det bli kalt inn til hovedforhandling med en gang. I etterkant av hovedforhandlingen vil saken bli avgjort ved dom. I mer komplekse saker blir det ofte kalt inn til et rettsmøte for å avklare hva saken handler om og hvem som er parter. I dette rettsmøtet lages det en plan for videre behandling av saken.
Rettsmøtet blir vanligvis holdt i et egnet møtelokale nær der saken er, enten i et kommunehus, grendehus eller våre lokaler dersom saken ikke er altfor langt unna. Rettsmøtet ledes av jordskiftedommeren, og det gjennomføres gjerne en befaring i forbindelse med det første rettsmøtet.
Jordskifteretten tar sine avgjørelser på grunnlag av bevisene i saken og det som har kommet fram på rettsmøte. I noen saker lager jordskifteretten et forslag til avgjørelse som partene får frist til å gi tilbakemelding på.
Dersom saken gjelder rettsfastsetting, vil partene som regel få spørsmål om rettsmekling kan være aktuelt. Rettsmekling er et alternativ til ordinær behandling. En jordskiftedommer eller teknisk utreder går inn i rollen som rettsmekler og hjelper partene med å komme til enighet om en løsning. Hvis partene ikke blir enige, går saken til ordinær behandling med en annen dommer.
Les mer om gjennomføring av jordskiftesak (Informasjon på norsk)
Aktørportalen
En digital løsning som enkelt gir deg informasjon om saken
Som part i en sak for jordskifteretten anbefales du å registrere deg i Aktørportalen. Her får du enkel tilgang til informasjon om saken, samlet oversikt over alle saksdokumenter, og du kan sende dokumenter til domstolen. Parter som er registrert i aktørportalen får umiddelbar tilgang til dokumentasjon sendt inn av de andre partene, innkallinger til rettsmøter og avgjørelser fra retten.
Les mer om aktørportalen og registrer deg som bruker. (Informasjon på norsk)